Politikker og regler

Overordnet mål

Vi ønsker at medvirke til at skabe sunde kostvaner hos børn og unge med henblik på fremme af sundhed og velvære.

Vi ønsker at medvirke til at fremme elevernes koncentration og energi med henblik på øget udbytte af undervisningen.

Vi ønsker at nedvirke til at forebygge kostrelaterede sygdomme på længere sigt.

Delmål

Vi ønsker at skolens rammer inviterer til at eleverne får spist deres mad og de oplever måltidet som noget selvfølgeligt og værdifuldt at samles om.

Vi ønsker at skolen arbejder bevidst og fælles forståelse af sund/usund mad blandt elever, lærere og forældre.

Vi ønsker at skolens kostpolitik er levende i fortsat udvikling.

Formål

Formålet med en kostpolitik er sundere børn og børnenes sundhed kan understøttes via en kostpolitik.

Kostpolitikken er en blanding af forbud og henstillinger. Det er ikke meningen at lærere og pædagogerne skal agere ”politi” i skoletiden. Vi appellerer om at følge vores kostpolitik, så vi undgår konflikter i hverdagen.

• Vi forventer, at alle elever har spist morgenmad hjemmefra.
• Vi forventer at alle elever har madpakke med i skole og vi henstiller til at maden lever op til kostpolitikken.
• Sodavand, saftevand, chips, slik og lign sager må ikke medbringes/indtages i skolen.
• Ved særlige arrangementer – ekskursioner, klassefester og lignende kan der dispenseres.
• Omkring fødselsdagsarrangementer må det aftales hvor tit de afholdes.
• Pr. 14.8.2007 må ingen elever forlade skolens område, uden foregående aftale

Herunder kan ses vores kostpolitik fra september 2016

• Kostpolitik september 2016 (pdf - nyt vindue)

Antimobbepolitik

Hvad er baggrunden for en antimobbepolitik på Marievangsskolen?

På Marievangsskolen er vi af den opfattelse, at vi sikrer den gode trivsel og de sociale kompetencer ved at arbejde med meningsskabende fællesskaber.

Alle på Marievangsskolen arbejder sammen med forældrene om at skabe fællesskaber, som alle børn kan være en del af og bidrage til.

Hvorfor er en antimobbepolitik vigtig? Hvilke mål har vi for antimobbepolitikken?

Vores mål med antimobbepolitikken er, at alle aktivt arbejder for at forebygge mobning. Hvis mobning opstår beskriver antimobbepolitikken, hvordan mobningen håndteres.

Derudover vil vi sikre at medarbejdere, forældre og elever kender til antimobbepolitikken og agerer efter den.

Definition på mobning

Mobning er handlinger, der holder en eller flere elever udenfor fællesskabet, bevidst eller ubevidst. Mobning opstår i fællesskaber som mangler noget positiv at samles om, og foregår ved forskellige typer handlinger, der markerer hvem, der holdes udenfor. Mobning udspringer af utrygge kulturer, der opstår i sociale sammenhænge, man ikke kan trække sig fra. (Kilde: Dansk center for undervisningsmiljø)

Når der arbejdes med mobning er det vigtigt at have fokus på gruppedynamik frem for et individorienteret perspektiv.

Mobning kan foregå både i den analoge og digitale verden.

Hvordan arbejder vi med at forebygge mobning?

Meningsskabende fællesskaber er det bedste værktøj for at forebygge mobning. Derfor arbejder lærere, pædagoger og elever hver dag for at skabe trygge rammer i klassen. Der arbejdes for en kultur, hvor alle trygt kan give udtryk for sin mening, og hvor alle udviser respekt for hinanden. Der aftales sociale rammer i klassen, og der følges op, hvis de sociale rammer ikke bliver fulgt. Det forpligter, motiverer og giver den enkelte ansvar at være en del af et meningsskabende fællesskab.

Meningsskabende fællesskaber på tværs af skolen er også væsentlige for at forebygge mobning. Derfor har vi venskabsklasser, legeagenter, trivselsagenter og vi forsøger gennem forskellige aktiviteter at skabe bånd mellem elever, så alle føler sig trygge på skolen. Vi har dage på tværs af skolen, hvor trivsel er i fokus. I forbindelse med fællesskabende aktiviteter på tværs af hele skolen kan f.eks. nævnes Marievangsdansen, fælles temauge, motionsdag, idrætsdag samt jule- og sommerferieafslutning.

På skolen har vi endvidere AKT (Adfærd-Kontakt og Trivselsmedarbejdere), der kan samtale med elever eller klasser for at sikre trivsel i klasserne. Derudover er der på skolen tilknyttet psykolog, inklusionsvejleder, KPE-konsulent (Kriminal præventiv enhed) og socialrådgiver, der kan bistå i arbejdet for at undgå mobning.

Det er vigtigt, at skolen både arbejder med trivsel i den analoge verden og den digitale verden.

Forældrenes rolle i det forebyggende arbejde

Som forældre er man medansvarlig for at stoppe mobning. Man kan gøre meget for at sikre en tryg atmosfære i klassen. Det bedste man kan gøre for sit barn er at gøre noget for fællesskabet.

Forældre kan tydeligt signalere, at mobning er uacceptabelt. Du er en voksen rollemodel, der påvirker børns adfærd og trivsel. I hjemmet har du en vigtig indflydelse på dit barns opfattelse af omgivelserne. Tal ikke dårligt om dine børns klassekammerater – eller deres forældre, og slet ikke når dit barn hører på det. Du er som forældre model for børns læring gennem deres observation – både bevidst og ikke bevidst. Et barns opdragelse har stor indflydelse på, hvordan det generelt reagerer i sociale sammenhænge. Derfor – få dit barn til at føle sig ansvarlig for sine/ egne handlinger. Hvis du støtter op omkring sociale arrangementer, legeaftaler og kontakt til andre forældre styrkes det sociale fællesskab i klassen.

Hvad kan skolen gøre, hvis mobning opdages?

Til hver klasse er der tilknyttet et team. Dette team mødes jævnligt for at drøfte både den faglige og den sociale udvikling. Her er der mulighed for at drøfte klassens trivsel og sørge for hele tiden at tage hånd om den og orientere forældrene, hvis det er nødvendigt. Ved henvendelser fra forældre omkring børn udarbejder teamet en handleplan for barnet / børnene. Forældrene bliver orienteret om handleplanen, så man i fællesskab kan løse problemerne.

En del af handleplanen kan være at

• Indkalde til et ekstra forældremøde
• Indkalde til ekstra skolehjemsamtaler
• Ekstra elevsamtaler
• Tiltag der arbejder med elevernes indbyrdes roller i klassen
• Inddrage skolens AKT lærere
• Pige- eller drengemøder med fokus på gruppens trivsel
• Sociale arrangementer
• Observationer

Forældrenes rolle hvis mobning finder sted:

Hvis du opdager at dit barn bliver mobbet er det vigtigt at du:

• Viser forståelse og støtter dit barn mest muligt. Sig aldrig ” du kan bare lade som ingenting” Det er præcis det, barnet ikke kan.
• Lytter til dit barns fortællinger.
• Ser problemet sammen med barnet som noget der skal og kan løses. Lad være med at blive gal på dit barn eller aggressiv på de andre børn – det hjælper ikke dit barn.
• Kontakt klasseteam
• Efter aftale med klasseteam kontaktes forældrene til den som mobber

Hvis du bliver opmærksom på, at dit barn mobber er det vigtigt at:

• Få dit barn til at føle sig ansvarlig for sine handlinger
• Fokuser på mobningen og ikke barnet. Det er mobningen, der er uacceptable, og som du ikke tolererer
• Søg hjælp på skolen
• Meld tilbage til klasseteamet om hjemmets tiltag, når mobbeproblemer har været drøftet derhjemme.
• Kontakt forældrene til den der bliver mobbet

Skolebestyrelsen, Maj 2022

Vedr. afholdelse af ”blå mandag”

På seneste bestyrelsesmøde blev det vendt, hvorledes skolen forholder sig til en række forhold ved og i forlængelse af konfirmationer.

Følgende 4 områder blev vendt med tilhørende konklusion/stillingtagen:

Kan man få fri på ”blå mandag”, hvis man ikke konfirmeres ?

Det er ikke en rettighed, at have fri på mandag efter egen konfirmationsdag, men i Danmark er det en tradition, at der er mulighed for at holde ” blå mandag” sammen med kammeraterne. Der gælder samme regler for alle, at man kan anmode om fri på en sådan dag, hvilket officielt skal godkendes af skolens ledelse. Elever der ikke konfirmeres kan pr. tradition få fri sammen med kammeraterne, hvis forældrene søger om friheden.

Må klassen/klasserødderne anvende skolen til fælles arrangementer herunder morgenmad ifm. konfirmation ?

Det er skolens klare holdning, at hvis man ønsker at anvende skolens faciliteter til sociale arrangementer, så skal eksempelvis alle klassens elever, eller hvis det er et arrangement for en særlig årgang, så skal alle eleverne på årgangen tilbydes deltagelse i arrangementet på lige vilkår.

Er det lærerens ansvar alene at tilsikre god trivsel i en klasse ?

Nej – det er alle interessenter, som bærer ansvaret sammen, således at både elever, forældre, lærere og ledelse har et ansvar herfor.

Bør alle elever inviteres med til ”blå mandag” ligegyldigt om man er konfirmeret eller ej ?

Ja – det skolebestyrelsens klare holdning, at alle elever bør inkluderes, hvorfor alle bør inviteres med.

Rusmidler:

Det er vigtigt, at skolen er i stand til at støtte og hjælpe børn og unge, der direkte har problemer med rusmidler eller indirekte oplever problemer med rusmidler i deres familie.

Rusmidler er stoffer, der virker stimulerende på centralnervesystemet. Disse fremkalder såvel fysisk som psykisk afhængighed (f.eks. alkohol, tobak, narkotika og kemikalier m.v.).

I forhold til rusmidler tilstræbes følgende:

Forbrug af lovlige og ulovlige rusmidler forebygges.

Elever må under ingen omstændigheder indtage alkohol eller andre rusmidler i forbindelse med skolens virksomhed – det gælder således også arrangementer udenfor skolen, hvor der deltager medarbejdere fra skolen.

Medarbejdere og forældre må under ingen omstændigheder indtage alkohol eller andre rusmidler i forbindelse med skolens arrangementer udenfor skolen, hvor der deltager medarbejdere fra skolen.

Enhver med mistanke om misbrug af rusmidler / konstateret brud på reglerne om rusmidler, har pligt til at reagere.

Klasselærer og SSP-lærer orienterer elever og forældre som skolens principper for rusmidler.

SSP-lærer har det overordnede ansvar for forebyggende initiativer i forhold til rusmidler – herunder orientering af medarbejderne om den nyeste viden på området.

Vedtaget af skolebestyrelsen 17/1 2011

Princip for ændring af klasser

Hvad er baggrunden for at foretage ændring af klasser?

I løbet af et skoleforløb kan der opstå situationer, hvor klassernes sammensætning eller antal bliver nødt til at ændres. Det kan være med baggrund i elevsammensætningen eller elevantal, der gør det nødvendigt at nedlægge eller udvide antallet af klasser på en årgang.

Hvorfor er det vigtigt at have et princip for ændring af klasser?

Ændring af klasser skal håndteres professionelt og med øje for, at læringsmiljøet og de sociale relationer også fremadrettet skal fungere så optimalt som muligt for alle.

Det er vigtigt, at der er transparens i processen for elever, forældre og medarbejdere.

Følgende procedure skal sikre en god proces og det bedst mulige resultat af klasseændringerne.

Hvordan arbejder vi med ændring af klasser?

Skolens leder orienterer skolebestyrelsen, når ressourcetildelingen eller andre tvingende årsager (f.eks. pædagogiske) nødvendiggør en ændring i klasseantallet eller klassesammensætningen. Informationen gives før nedenstående procedure sættes i gang.

• Skolens leder indkalder årgangsteamet til en drøftelse af ændringerne samt planlægning af processen.
• Når processen er planlagt informeres de implicerede klassers forældre samtidig.
• Ved ændringer i klassedannelsen får eleverne lov til at vælge et antal (maks. 5) klassekammerater, som de kan følge til næste klasse.
• Skoleledelsen bestræber sig på at opfylde mindst to ønsker.
• Efter indhentning af elevønsker om klasseplacering fordeler skolen eleverne i nye klasser.
• Medarbejdernes faglige, didaktisk og pædagogiske anbefalinger vægtes højt.
• Der sendes klasselister ud til alle berørte klasser.
• Der skabes mulighed for et ekstra klassearrangement i de berørte klasser. Arrangementet planlægges i samarbejde mellem klasseråd og klasseteam.
• Ca. 3 måneder efter de nye klassedannelser er trådt i kraft, afholder skolens ledelse og årgangsteamet opfølgningsmøde. Både processen og det etablerede læringsmiljø evalueres. På mødet drøftes eventuelle behov for understøttende indsats.

Vedtaget af Skolebestyrelsen Marts 2023

Herunder har vi beskrevet de praktiske retningslinjer omkring undervisningen.

På Marievangsskolen vil vi gerne være med til at gøre faget idræt til et spændende og attraktivt fag at deltage i.

Vi vil inspirere eleverne til at være aktive og få gode oplevelser, og forhåbentligt motivere dem til at tage lysten til motion med ud i fritiden.

Vi vil give eleverne indblik i kendte idrætsgrene, men også nogle som virker ukendte. Vi vil komme rundt om boldspil, atletik, lege, gymnastik, musik og bevægelse og meget andet.

Vi vil som lærere og skole gå foran med gode eksempler i undervisningen, da vi tror, at det medvirker til en større lyst blandt eleverne.

Vi forventer, at idræt bliver prioriteret lige så højt som skolens andre fag både af lærere, elever og forældre.

Vi forventer, at alle deltager aktivt i timerne, hvis ikke man har en større skade, som fx en brækket arm eller lign. Ved mindre skader kan eleverne sagtens have tøj med og deltage i det omfang det er muligt. Vi kan evt. finder alternative aktiviteter til dem, der ikke kan deltage i det planlagte. Det kan være styrketræning, rolle som dommere eller lign.

Ved eventuelle skader der skal fritage eleven fra aktiv deltagelse i undervisningen skal der gives skriftlig besked via intranet senest dagen før eller med en forældreunderskrevet seddel. I disse tilfælde SKAL eleven selv medbringe noget andet der kan laves fx en bog eller lign. Lærerne kan dog også give den pågældende elev opgaver som dommer, observatør eller andet.

Vi forventer, at alle elever har idrætstøj med til timerne, så der kan skiftes før og efter undervisningen. Herunder også gode fastsiddende kondisko til både udendørs og indendørs undervisning. Udendørssæsonen går som grundregel fra 1.maj til efterårsferien (uge 42), men kan forlænges eller forkortes af lærerne ud fra vejret.

Hvis elever en sjælden gang har glemt tøj, er det skolens politik at man deltager i undervisningen alligevel. I de større klasser kan eleverne blive sendt hjem efter tøjet, hvis det er muligt. Ellers deltager man i det tøj man har på. Lærerne kontakter hjemmet hvis en elev gentagne gange har glemt idrætstøj eller ikke deltager aktivt i timerne.

Vi forventer, at alle elever har håndklæde med i deres idrætstaske og tager bad efter timerne - dette er obligatorisk ifølge fælles mål for faget idræt. Er håndklædet glemt må man tørre sig i en t-shirt eller andet efter idræt. Vi forventer, at alle lærere, elever og forældre på alle årgange gør, hvad de kan for at timerne blive gode og aktive.

Med håb om et godt idrætsår

Marievangsskolens idrætslærere og ledelse.

Principper i forhold til brug af mobiltelefoner, iPads og andet elektronisk udstyr.

Elektronisk udstyr - både eget og skolens skal behandles så der passes på det.

• Du må ikke spise og drikke, mens du bruger iPad og computere.
• Du må kun åbne sider, der er tilladt for din aldersgruppe. Du må ikke spille spil, der er over din aldersgrænse.
• Mobiltelefoner, iPad og andet elektronisk udstyr må medbringes i    skolen, men må kun bruges efter lærernes og pædagogernes anvisning.

Som udgangspunkt skal udstyret være slukket og ligge i tasken i SFO-tiden.

Brugen af mobiltelefoner og andet udstyr:

Det forventes at eleverne bruger mobiltelefonen med omtanke og viser en fornuftig og ansvarlig adfærd i forhold til skolens etik og moral.

• Ingen må fotograferes eller filmes mod sin vilje. Derfor skal den der fotograferer og den der skal fotograferes, være enige før der bliver taget billeder. Hvis personen på fotografiet vil have det slettet, skal det gøres.
• Billederne og videoer må ikke sendes videre uden det er aftalt først.
• Billeder og videoer af andre må ikke misbruges.
• SMS-beskeder samt MMS-beskeder må ikke være anonyme eller virke truende.

Ved overtrædelse inddrages udstyret, der kan afhentes på kontoret efter skoletid.

Ved grov adfærd og overtrædelse af reglerne kan du få karantæne i forhold til brug af udstyr

Maj 2016
Skolebestyrelsen og skoleledelsen

Børn vil igennem deres opvækst på et eller andet tidspunkt blive udsat for en hændelse af sorgmæssig karakter.

Der kan være tale om at miste en person, de er nært knyttet til, socialt betingede kriser, f.eks. misbrug, langvarig sygdom, skilsmisse m.m.

Vi skal være opmærksomme på, at det vi foretager os er i overensstemmelse med den berørte families ønsker.

Skilsmisse, alvorlig sygdom og andre kaossituationer i elevens familie.

Når situationen erfares

Når situationen erfares orienteres klasselæreren og skolelederen.

Klasselæreren tager kontakt til hjemmet (efter aftale kan kontakten etableres af skolelederen eller anden ansat med god kontakt til hjemmet).
Er der elever i flere klasser, aftaler klasselærerne og skolelederen, hvem der tager kontakt.

I samarbejde med hjemmet findes ud af:

• Hvad der skal gøres?
• Hvilken rolle skal skolen påtage sig?
• Hvordan klassekammeraterne orienteres?

Klasselæreren sørger for, at alle voksne omkring eleven orienteres (skole og SFO).
Ved skilsmisse og lignende skal begge forældre kontaktes.

Opfølgning

Klasselæreren sørger for opfølgning i samarbejde med teamet, SFO og skolelederen.

Det betyder:

• At man skal være opmærksom på at give eleven ekstra omsorg.
• At man skærper opmærksomheden på elevens trivsel.
• At man sørger for, at eleven får snakket om hændelsen.
• At man holder god kontakt til hjemmet.
• At man sørger for, at de voksne omkring eleven fortsat er orienterede.

Hvem skal inddrages

• Skolepsykologen
• Sundhedsplejersken

Andet

Ved elevs sygdom kan man aftale turnusordning vedrørende besøg hos den syge

Større ulykker i skolen, på skolevejen, ved udflugter, lejrskoler eller lignende. Hændelser med dødelig udgang, der sker på skolen.

Når grupper af elever og lærere forlader skolen, skal der være to voksne personer med, hvoraf den ene er leder af gruppen. Der medbringes en mobil tlf.

Lederens opgaver ved ulykken

• Danne sig et hurtigt overblik over situationen
• Sørge for førstehjælp, hvis det er nødvendigt
• Sikre sig, at der er tilkaldt redningshjælp, hvis det er nødvendigt
• Sørge for, at skolelederen bliver informeret

Ved dødsulykker

• Omsorgsgruppen samles hurtigst muligt
• Det er vigtigt at man har så mange informationer om hændelsesforløbet, som det er muligt, inden man begynder at informere andre.
• Forældre til børn, der er med på turen, orienteres om deres barns situation.
• Lærergruppen samles for at få orientering
• Det aftales, hvordan resten af skolen informeres, og hvem der gør det.
• Der skal tilbydes psykologhjælp
• Skolen sørger for, at efterladte forældre får besøg
• Der udarbejdes en kort og præcis orientering til alle forældre.

Forslag til tekst

"Klassen har i dag modtaget den triste besked at xx er død. Dette er naturligvis noget, som vi alle, og især klassens elever, berøres stærkt af. I de nærmeste dage vil vi derfor bruge megen tid på at tale om det, som er sket. Det vil være af stor betydning for børnene, at I også i hjemmet taler om det indtrufne".

Til småbørnsklasserne

“Det er nu bestemt, at ¼. vil blive begravet ¼. Dag d. ¼ kl. ¼. Det er
naturligvis frivilligt at deltage i begravelsen, men det vil være godt, hvis
så mange som muligt af eleverne er til stede, da det vil have stor betydning i bearbejdelsen af sorgen i den nærmest følgende tid.
Skolens personale vil også deltage, men det er vigtigt, at børnene også har
en anden voksen med sig i denne forbindelse”.

Der udarbejdes en pressemeddelelse af skolens ledelse.
I det omfang det er muligt, fortsætter skoledagen (skolelederens afgørelse).

Ved ulykker uden dødelig udgang

Skolelederen sørger for, at hele lærergruppen er informeret om, hvordan ulykken skete, hvem der kom til skade, og hvor alvorlig ulykken var (undgå rygtedannelser).

Ved en elevs død

Ved en elevs død går skolelederen (eller stedfortræderen) med klasselæreren ind i klassen, hvori eleven gik. De skal på forhånd have aftalt, hvad der skal siges, og hvem der gør det.

Sange, digte og ritualer skal være valgt med omhu, da både elever og lærere senere vil forbinde dem med, hvad der skete.

I klassen (ideer):

• Skrive digte - skrive breve til afdøde eller forældrene - lave tegninger.
• Læse op for eleverne - snakke om hvordan sorg påvirker os.

Ritualer:

• Tom klassestol - lys på elevens plads - billede - små ting.

I dagene op til begravelsen:

• Et tændt lys på elevens plads.
• Dagen efter begravelsen fjernes det tomme bord.

Elevens begravelse

Klasselæreren og en anden person er kontaktpersoner. Sammen med omsorgsgruppen tager de sig af orientering af elever og forældre samt iværksætter deltagelse m.m.
Personlig kontakt til det afdøde barns hjem. Her afklares familiens ønsker med hensyn til kammeraternes deltagelse.

Information til forældrene i klassen: Indkaldes til et hurtigt møde (forældre og børn). Kort snak om begravelsen. Børnene forberedes.

Klasselæreren sørger for blomster betalt f.eks. af klassekassen. Det kan være en ide, at hver elev medbringer en rose, som lægges ved kisten ved begravelsen.

Børnene deltager i begravelsen, forældrene er med som støttepersoner.

Hvis der er søskende i andre klasser, er det vigtigt at tale med den pågældende elev, før klassen informeres. Man kan f.eks. fortælle, hvad man vil sige til klassen. Det er vigtigt, at eleven er til stede og oplever samtalen i klassen (og inddrages, hvis han/hun ønsker det).

Indsatser

- når et barn mister i den nærmeste familie eller nærmeste omgivelser

Besked til barnets og evt. søskendes klasselærer, som orienterer alle, der har med klassen at gøre (skoleleder, SFO, klub, medarbejder, tandplejen og omsorgsgruppen).
Klasselæren kontakter hjemmet for at aftale hjemmebesøg, hvor der tales med barnet/eleven om det videre forløb.

Klasselæreren iværksætter (evt. i samarbejde med en af klassens øvrige lærere eller en person i omsorgsgruppen) følgende:

• Klassen orienteres
• Klasser og hold, der har berøring med eleven, orienteres
• Klassen og klasselæreren planlægger modtagelse af eleven
• Evt. deltagelse i begravelse. Klassen/skolen sender under alle omstændigheder blomster/krans evt. med bånd.
• Evt. besøge gravstedet sammen med berørte elev (og dennes klasse)

Klasselæreren sørger for opfølgning ved eksempelvis

• At ringe/kontakte hjemmet senest efter en måned
• At være opmærksom over for signaler fra barn/hjem, specielt i forbindelse med højtider og mærkedage
• At have fokus på, at der kan blive brug for assistance udefra (PPR)

Sker dødsfald i en ferie, gennemføres det, der er muligt af omsorgsplanen.

En forældres død

- eller enlige forældres eller begge forældres død

Centrale spørgsmål:

• Hvor er eleven?
• Kommer eleven i skole?
• Kan eleven fortsætte i skolen?
• Skolelederen tager kontakt med den, der har informeret skolen.

Hvis eleven skal flytte, skal klassen informeres så grundigt som muligt om omstændighederne. Før eleven flytter, bør der etableres en brevveksling, som af hensyn til eleven bør opretholdes så lang tid, det er muligt og mindst 5-6 måneder.

Hvis eleven skal fortsætte i skolen og kommer i skole straks:

• Klasselæreren taler med eleven.
• Hvis klasselæreren ikke er i stand til det, må en anden lærer gennemføre samtalen. Samtalen skal danne grundlag for, om emnet straks skal behandles i klassen.

Klassen skal informeres så korrekt og fyldestgørende som muligt.
En drøftelse i klassen vil give kammeraterne en mulighed for at forstå, hvilken situation den efterladte elev nu er kommet i. Drøftelsen i klassen må foregår på elevens præmisser.
I det enkelte tilfælde må det vurderes, hvor mange ritualer og hvor megen mindehøjtid, der skal være. Man må overveje, at i nogle tilfælde er skolen det eneste sted, hvor tilværelsen er nogenlunde normal i den tid, der er så svær for barnet.

Dødsfald blandt en elevs søskende

Den elev, der har mistet en søster eller bror, har brug for megen omsorg og opmærksomhed i skolen.
Klasselæreren og omsorgsgruppen aftaler, hvordan situationen skal gribes an:

• Klasselæren taler med barnet.
• Efter aftale med barnet og familien iværksætter omsorgsgruppen nogle af de handlinger, der er nævnt ved forældres død.
• I klassen tales om, hvordan død og sorg påvirker alle mennesker.

Dødsfald i elevens øvrige familie

Klasselæreren vurderer, hvor tæt eleven var knyttet til den afdøde ved at tage en uformel samtale med eleven. Klasselæreren drøfter vurderingen med teamet. Nogle af forslagene fra søskendes død vil kunne bruges. Vær opmærksom på, at et barn kan sørge dybt over tabet af en af bedsteforældrene.

Begravelsen

Klasselæreren eller en anden ansat deltager ved begravelsen af elevens forældres eller søskendes begravelse, med mindre familien ikke ønsker det. Skolen sender en båre dekoration.

En lærers eller skoleleders død

Omsorgsgruppen træder straks sammen og tilrettelægger:

• Information til de voksne på skolen.
• Information til eleverne (mundtligt og skriftligt).
• Fællessamling og mindehøjtidelighed som ved elevs død.

Begravelsen:

• Deltagelse i begravelsen. Ønsker familien/ægtefællen, at børnene planlægger noget? Evt. kan børnene lave dødsannonce eller mindeord til avisen.

På skolen:

• Flaget på halv stang. Skolen lukker, så alle kan deltage i begravelsen.

En ansat mister én af sine nærmeste.

• Information til de voksne på skolen.

På skolen:

• Flaget på halv stang.
• Evt. deltagelse i begravelsen.

Der udarbejdes en “Sorgkasse” (lys, vase, tændstikker, evt. hvid dug samt afhængig af årstiden: Lyng, blomster m.m.).

Omsorgsgruppen skal oprettes og bestå af følgende:

• Skolelederen
• Sundhedsplejersken
• Præsten
• Skolepsykologen
• Susanne Meidell
• Hanne-Grethe Caspersen
• Michael Egeriis

Principper for inkluderende fællesskaber på Marievangsskolen

Hvad forstår vi ved vellykket inklusion på Marievangsskolen?

• Børnene indgår ligeværdigt som deltagere i meningsskabende fællesskaber.

Hvorfor er inklusion vigtig på Marievangsskolen?

• Børn skal opleve, at de har unikke egenskaber, interesser og læringsbehov, som de kan deltage med i fællesskabet.
• Alle børn skal have en reel mulighed for deltagelse i skolens meningsskabende fællesskaber.

Hvordan arbejder vi med inkluderende fællesskaber?

• Skolen anerkender og værdsætter den mangfoldighed, der findes mellem børn, – og indretter læringsmiljøer, tilbud og aktiviteter derefter.
• Det er ledelsens, medarbejdernes og forældrenes ansvar at skabe tolerante, fleksible fællesskaber, der understøtter det enkelte barns og børnegruppens faglige, sociale og personlige udvikling.

Marievangsskolens principper for inklusion er derfor

• Meningsskabende fællesskaber er det bærende princip for inklusion på Marievangsskolen.
• Arbejdet med inklusion skal være til gavn for alle børn på skolen.
• Vi udvikler læringsmiljøer, der vægter fællesskab, mangfoldighed og forskellighed, og hvor den pædagogiske praksis tager hensyn til, at børn udvikler sig forskelligt.
• Vi fokuserer på udvikling af børnenes faglige, personlige og sociale kompetencer.
• Inklusion sker i anerkendelse af, at fællesskab er en styrke.
• Vi tager udgangspunkt i de muligheder og styrkesider, som børnene har, og skaber mulighed for, at alle børn i videst muligt omfang får en plads i meningsskabende fællesskaber med kammerater og voksne.

August 2022
Skolebestyrelsen og skoleledelsen

Princip for lejrskole og ekskursioner

Hvad er baggrunden for, at vi tager på lejrskole og ekskursioner?

• Ifølge Slagelse kommunes styrelsesvedtægt skal skolerne afholde minimum en lejrskole. Lejrskolen bruges i klassens arbejde med trivsel og meningsskabende fællesskaber.
• Ekskursioner er med til at understøtte klassens sociale udvikling og undervisningens faglige indhold.

Hvorfor er det vigtigt at have et princip for lejrskole og ekskursioner?

• Fra skoleåret 2024/2025 placeres lejrskolen på 7. årgang.
• Når eleverne starter i 7. klasse, sker der ofte en stor udskiftning af lærere. Den optimale placering af lejrskolen vil derfor være i 7. klasse, hvor der skal påbegyndes et 3-årigt forløb med eleverne. Lejrskolen kan dermed danne grundlag for det trivselsarbejde, som skal pågå i udskolingen.
• Lærerteamet kan beslutte, at lejrskolen er bedst placeret i foråret af 7. klasse, hvor lærerteamet har fået større kendskab til eleverne.
• Når ekskursioner planlægges er det vigtigt at kende rammerne for ekskursioner.

Hvordan arbejder vi med lejrskolen og ekskursionerne?

• Lejrskolen er som udgangspunkt på 4 overnatningerne inden for landets grænser.
• Klasseteamet beslutter lejrskolens tidsmæssige placering, lokation og faglige indhold. Skolen udstikker den økonomisk ramme for lejrskolen.
• Skolen må opkræve et beløb til kost. Der opkræves 75 kr. pr. dag til dækning af udgifter til elevernes kost.
• Klasseteamet informerer elever og forældre om lejrskolen. For at styrke klassens trivsel og fællesskab er det er vigtigt, at hele klassen deltager i lejrskolen.
• Klassens personale planlægger, udfører og evaluerer ekskursioner. Udgifterne til ekskursionerne afholdes indenfor klassens konto. Derudover har skolen et buskort, der dækker transport i Vestsjælland (zone 101-199). Som udgangspunkt tager en klasse afsted med 2 personaler. Planer om ekskursioner, skal drøftes med skolens kontor for at afklare om vikardækning er mulig.

Maj 2023
Skolebestyrelsen og skoleledelsen